4 Vigtigste Fordele ved at Sove Nøgen

Smid tøjet inden du går i seng. Sådan lyder opfordringen fra førende sexologer og eksperter verden over. Faktisk sover hver femte dansker nøgen om natten, viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvilket er yderst positivt og ifølge livsstilseksperter noget alle bør gøre. Men hvorfor er det bedre at sove nøgen? Og er der nogle sundhedsmæssige fordele ved det? Læs med her, hvor vi giver dig svaret.

Først og fremmest mindsker du risikoen for overophedning når du sover nøgen, hvilket overordnet er den vigtigste fordel, da overophedning kan føre til en dårlig nattesøvn. Men ud over det har vi valgt de 4 vigtigste fordele ved at sove nøgen.

  • Forbedret sex liv. Ja du læste rigtigt, at sove nøgen kan sætte gang i sexlivet i soveværelset. Dette skyldes at kropskontakt udløser hormonet oxytocin, bedre kendt som kærlighedshormonet, som forøger følelsen af emotionel tæthed og lyst. I og med at seksuel kontakt oftest opstår når man er nøgen, så forøger man chancerne for sex når man sover nøgen, hvilket kan styrke parforholdet. Opfordring fra sexolog; gå nøgen i seng og prøv at ligge i ske og se så hvad der sker.
  • Sundere hud og private dele. Det er bevist at bakterier trives bedst i varme og fugtige områder, så ved at smide tøjet, inklusiv undertøjet, mindsker man risikoen for bakterier og får en sundere hud. Generelt er det en sundhedsmæssig fordel for huden at sove nøgen, da huden dermed bedre kan trække vejret. Især i denne kolde tid hvor man er dækket med varmt tøj hele tiden, så er det sundt for kroppen at få lov til at få luft når du sover.
  • Forbedret blodcirkulation. Ved at sove nøgen så er der ingenting, hverken pyjamas, stramt undertøj, t-shirts, strømper osv., der forhindrer blodet i at cirkulere helt naturligt. Dette er en fordel for hele din krop især dig hjerte og dine muskler og leder derfor til en sundere krop.
  • Du sover bedre. Det er bevist at man sover bedre nøgen end med pyjamas eller undertøj. Dette skyldes især at du minimerer risikoen for overophedning når du sover, hvilket resulterer i en dybere søvn. Dette hænger også sammen med at når din kropstemperatur falder, så sover du dybere og dermed minimerer du risikoen for stress, angst og en usund livsstil. Derudover er det også praktisk at sove uden tøj på. Ved at sove nøgen er der nemlig ingen pyjamas der strammer eller t-shirt der sidder ubehageligt og dermed slipper du for at tænke på disse ting når du skal sove.

Læs også vores 10 simple tips til et lykkeligere liv samt vores øvelser til et liv uden stress.

Skrevet af M1NDFUL